Expert Camp Norge

E camp Oslo – dag 2

Jeg glemte helt at nævne de inspirerende blogs som Joen Weidemann skrev på sin tur til Rory Miller turen til England og den Jes Sørensen lavede ifm. hans Expert 3 tur til Israel.
Denne lille føljeton fra Oslo har samme hensigt :-)

Hvis igår var ”mental dag” eller Voodoo dag, som Rune kalder det :-), så var i dag ”fysik dag”!

Rune Lind stod for dagen og indledte med at vi i dag ville træne Militær Krav Maga og lære hvor det hele startede. Vi ville primært træne E5 stof, og herudover gøre det som det gøres når det trænes i militæret, for at forstå denne del af Krav Maga.

Militær KMG tager afsæt i formålet om ”at skade din modstander mest muligt, på kortest mulig tid”
I formålet adskiller den militære del sig derfor væsentligt fra ex. Civil KMG og løsninger, tekniker, mindset og ikke mindst træningsmetoden, bliver dermed også anderledes. Høj aggression og fysisk udholdenhed var 2 elementer der gennemsyrede de fleste øvelser dagen igennem!

Opvarmning med løb, kravle, hoppe og fysisk kamp mod hinanden – og så var vi i gang i gennemsvedt tøj, og Tommy’s råd om kun at trække vejret gennem næsen, var forlængst forkastet :-o
Vi arbejdede herefter med angreb –, og forsvar med riffel, samt aggression og hvordan man hurtigst skader sin modstander maksimalt (ingen detaljer her…).

Fra thaiboxing tiden har jeg lært at puste ud mellem vejrtrækninger uden at miste en spændt krop, ved at sige ”ssshhiii”– det er nu erstattet af kontinuerlig ”growling” – raaarghhragghhh! ;-) Det hele foregik på et højt fysisk krævende niveau og jeg erfarede hvordan fysik, mentalitet, taktik og teknik integrere med det militære formål!

Efter at have været bredt omkring i håndtering af problemer med en riffel i hånden, blev vi inden frokost givet en fysisk test, som Rune Lind er ved at få indført til kommende P, G og E level gradueringer. Trætte som vi allerede var, fik vi at vide at P level vil få 10 min, G level 8 min og E level 6 minutter til at gennemføre 1,2,3…9,10,9…3,2,1 sæt 1-2 kombi serier på pude fulgt af samme antal sprawl (som burbees men med strakt arm/hofte i gulv når nede). Dvs. man starter med 1x 1-2 serier efterfulgt af 1x sprawl, herefter 2x begge, og på toppen laver man 10 x 1-2 serier og 10x sprawl, hvorefter man laver 9, 8…ned til 1 igen! Da min mission er at blive E1 måtte træthed puttes væk og alle Voodoo teknikerne fra dagen før tages i brug - 5:59 var jeg gennem, huuuuahhhhh! ;-)
Alle var ekstremt udfordret og lå rundt omkring i salen og stønnede – en god slutning op til frokost :-)

Efter frokost fortsatte vi hvor der blev sluppet, og som opvarmning lærte vi at bjerge/flytte folk – min partner vejer 90 kg og selvom tekniker vi lærte hjalp betragtelig i flytning af en person, så tærer en længere løbetur med 90 kg godt på energireserven :-o

Herefter arbejde vi med alle typer af forsvar mod pistol og riffel trusler, inklusiv nogle hårde SMG takedowns :-o, løsninger mod Active Shooter scenarier (terrorist angreb ala den i Kbh), rullefald med riffel, og forskellige mere bløde løsninger til nedtagning, kontrol og fiksering af personer, samt scenarier med teamwork om stop af personer.
Hvis nogen spørger hvorfor det er vigtigt at lære at kunne rulle på vægge skuldrer, højt og lavt og i mange variationer, så har jeg nu erfaret hvor det giver rigtig god mening ;-)

En super spændende dag fyldt med viden og baggrund for en lang række af de tekniker og metoder vi bruger i KMG - også ift. Civil, Law Enforcement og VIP Protection, der jo alle ”stammer” fra Military delen. Det har været endnu en stor vidensdag, og herudover også en stor fysisk udfordring!

Hvilket Rune så lige syntes vi skulle slutte af med endnu en fysisk test – nemlig den der gives på MIC (Military Instructor Course). Kort opsummeret så arbejder man med forskellige drills - strikes på pad, flyt af person, riffel attacks, groundfighting etc. og så slutter man med liggende fladt at skulle bjerge sin partner fra en den ene ende af salen til den anden, vel at mærke kun ved brug af sin forarme og fødder (ingen kravling) – men, det danske flag blev hejst til top i konkurrencen ;-)

Imorgen er det 'Fighting' dag med Tommy - ingen tvivl om at det niveauet bliver både fysisk og teknisk højt, men trods en total kapituleret krop så glæder jeg mig helt vildt :-)

Da jeg de seneste 1,5 uge har haft problem med venstre legmuskel, og dagens strabadser ikke ligefrem kurerede det, valgte jeg at takke ja til KMA egen massørs tilbud om en gang massage. Det hjalp stort, men han kunne så fortælle at jeg havde betændelse under skinnebenene og hvis ikke jeg fik det masseret ud nu, så ville det snart ende kronisk :-O Så er det godt man er kæreste med en af de dygtigste massører jeg nogensinde har prøvet – og at hun nu endelig vil i gang med at masserer igen - så no problem ;-)

Kida
Bjarke

E Camp – dag 3

Efter en større kamp lykkedes det mig at overbevise min krop om at den var klar til endnu en dags træning – alt var ømt og jeg glædede mig over, at jeg trods alt havde valgt massage dagen før.

I dag var det Tommys tur og emnet var fighting med fokus på E level pensum. Et vigtigt emne for mig, idet netop en del af fighting og fighting tactics indgår i E1 pensumet.

Vi indledte med at gå helt tilbage til basis – så lige slag, hooks, uppercuts etc., men med indgående forklaring af dynamikken og forbindelsen mellem kroppens dele i at skabe styrke og hastighed, samt øvelser der øger hjernens evne til at koordinere og udfører serier. Ingen tvivl om at de mange gode logiske forklaringer og erfaring på egen krop har øget min forståelse og evne til at lave bedre attacks.
En vigtig erfaring jeg fik med, var forståelsen af at kunne arbejde med forskellig intensitet – hvis kroppen er spændt, reducerer det din hastighed – så at bevæge sig ”afslappet” og så eksploderer med et peak i slutningen af angrebet – that’s the key ;-)

Vi arbejdede herefter med forskellige kombinationer og bevægelse, handsker kom på, og teknikkerne og fokus på ny viden viste at give gevinst – super fedt at føle et godt flow i kroppen og mærke at ens teknik bliver bedre og bedre, og ikke mindst at have lært endnu en fantastisk metode til udvikling af ordentlig basis slag, spark, serier og bevægelse under fighting.

Det pudsige er, at netop det at kunne bevæge sig effektivt og at lave gode basic attacks har en tendens til at blive overset i vores træning – måske fordi vi har så meget at lære, men jo højere man kommer i graderne, des mere nødvendigt er det at disse basis ”værktøjer” er 100% – de er grundlaget i stort set alle vores løsninger,- at kunne lave effektive og hurtige afslutninger. Det er derfor træning der giver rigtig god mening ;-)

Så, med alle attacks forbedret, startede vi på det store emne – fighting tactics, herunder Feints and Fakes – finter og det at snyde vores modstander. Tommys viden er enorm på dette felt, og selvom jeg kendte de fleste koncepter og tekniker i forvejen, blev det hele sat endnu bedre på plads og små detaljer har netop stor betydning. Ex. ændrede det for mig hele oplevelsen af at arbejde med finter, i det øjeblik jeg erfarede at finter skal påvirke din modstander til at foretage en ”forkert” bevægelse, hvis ikke den gør det, giver det ingen mening af fortsætte – ex. du starter et lige slag (primært ved stor bevægelse i overkrop) så modstanderen reagere naturligt ved at lave et inside defense – halvt ude med armen stopper du, fordi du ser han forsvarer mod det, og her ændrer du til et hook. Det lyder logisk, men hvis han ex. ikke reagere, så fortsæt lige slag – det gør hele forskellen!

Sådan var det med rigtig mange af de taktikker vi arbejdede med – det var den dybere forståelse og så at erfarer det, der gjorde hele forskellen … hmmm, tror det er lidt svært at forklare, men for mig var det endnu engang bare super fedt at øge forståelsen til et højere niveau :-)

Hvorfor har vi overhovedet dette med Feint, Fakes og Fighting tactics? Også her blev jeg meget klogere – Tommys evne til at sætte det på plads i hovedet på en er fantastisk, og et enkelt eksempel satte mange ting på plads for mig – han referede en kendt fighters (kan ikke huske hvem) udtalelse om at ” al figthing har det formål at få trykket på modstanderens afbryder knap – problemet er bare at komme derind. Der er 2 måder – du finder en åbning, eller du skaber en! ” Bum! Så var den på plads i mit hoved! Som med mange mange andre ting jeg har lært på denne camp :-)

Vi fik også trænet slowfighting – en gammelkendt metode i KMG, men som nok reelt kræver en større forståelse og tilvænning for at give udbytte. Men, som Conan McGregor for nylig viste og forklarede i en video på Facebook, så er netop SF et super værktøj og anerkendt også udenfor KMG. Som Tommy refererede at McGregor omtaler det ” it is like updating your software without destroying your hardware!” En god måde udlægge det.

Hvis slowfighting kan føles udfordrende – så prøv det med tactics, finter etc.! :-o Men, træning gør en forskel og da vi havde arbejdet nogen tid begyndte det hele igen at give mening – og så bliver SF et fantastisk værktøj også til træning af fighting tactics ;-)

Det har været en super camp og stort inspirerende og meget lærerigt at træne med ”de 3 vikinger” Rune, Ole og Tommy. E Camp’en er den første af sin slags, og dens indhold adskiller sig ift. de andre , idet tanken er at træne mere emne-orienteret og ikke fokusere så meget på om det er E1 eller E5 materiale. Ingen graduering, men fokus på intensiv træning – det perfekte sted for alle +G5’ere at mødes og træne og samtidig få en god indsigt og træning i de emner, der normalt kræver ex. en fuld Law Enforcement -, Military -, eller VIP instruktør uddannelse.

Det er allerede meldt ud at camp’en kommer igen til næste år – og selv om jeg måtte betale NOK 104,- for en almindelig fadøl i Oslo lufthavn, så ser jeg frem til at komme tilbage næste år – stor tak til  Ole Boe, Rune, Tommy, Krav Maga Academy og alle der deltog i en super E Camp :-D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Min yoga praksis

Yoga Asanas (stillinger)

Dagbog fra MMA træningscamp i Thailand, juli 2019