Yoga Asanas (stillinger)

Asanas (stillinger)  

I denne email vil jeg give en lille beskeden introduktion til hvad det er der sker under udførelse af yoga stillingerne (Asanas).
Der sker meget mere, men som det siges så er yoga 1% teori og 99% erfaring - så du skal nok få det hele med over tid 😃
 
Efter 4 uger vil du have lært en unik yoga praksis bestående af mere end 30 effektfulde stillinger (Asanas).
Stillingerne har hver især, og i sammenhæng med hinanden, en indvirkning på din krop (fysisk), dit hoved (mentalt) og dit hjerte (følelser). 

Kroppen påvirkes gennem Asanas ved bevægelse ind i, ud af, og i fastholdelse af stillingen.

Vores kropslige evner og kapacitet er ikke bestemt af hvor god en enkelt muskel, et led, en sene eller en knogle er, men i større grad af vores evne til at bevæge hele kroppen i en effektiv sammenhæng.
Hvis du eksempelvis vil løfte en vaskemaskine, så indgår både læg, lår, ryg, arme m.m., mens også koordinering, timing, balance, motivation med mere. 
Gennem vores begrænsede daglige gøremål har mange af os "glemt" mange bevægemønstre, og vi udnytter kun en minimal del af vores reelle kropslige potentielle.
Yoga stillingerne indvirker på ALLE dele af dit bevægeapparat (også de dele du ikke kender), og aktivere dit fulde bevægelsespotentielle.
Det vil hurtigt kunne mærkes, og du vil føle dig mere kropslig rig, tilfreds og glad 😃

Yoga stillingerne øger både rækkevidden af bevægelser (fleksibilitet) og styrke (stabilitet).
Udvikling af styrke i yoga er meget anderledes end anden styrketræning, hvor der ikke sker en nedbrydning af muskelfibre for genopbygning af øget muskelmasse (flere muskelfibre), men istedet en øget effektivitet i musklerne.
Efter nogen tids yoga praksis, vil du derfor mærke følelsen af at have anvendt hele din krop, men hvor du efter fysisk aktivitet måske samtidig har følt dig fysisk udmattet, så vil du efter yoga istedet føle dig i balance og fyldt med ny energi 😃

De forskellige bevægelser ind og ud af stillingerne, åbner de mange forskellige led i kroppen, samtidig med at hold af stillingen, styrker kommunikationen mellem muskler, led, sener og knogler. Det udvikler både struktur og funktionalitet i din krop samtidig.
Du vil opleve at dine evner indenfor kropslig udfoldelse øges betragteligt, om det er i sport, arbejde i haven, leg med børnene, arbejdsopgaver eller hvad du måtte have af fysisk aktivtet.
Du får lettere ved at lære nyt hvor du skal bruge din krop, og du vil føle langt større overskud og ekstra kapacitet, når du gør noget fysisk 😃

Hvis en hare i naturen angribes af en ræv (og slipper godt fra det), så vil man se den hoppe rundt og baske med alle lemmer - den "ryster chokket ud af kroppen".
Når vi mennesker udsættes for traumer og stress, sætter det sig også i kroppen, men kun sjældent får vi "rystet det ud af kroppen" med det samme. 
Vores krop har opbygget mange spændinger gennem livet, og vi har vænnet os til dem som en del af os selv og accepterede begrænsning.
Yoga stillingerne frigør fysiske spændinger på det dybe plan, og frigør herigennem samtidig mentale og følelsesmæssige blokkeringer. 
Du vil opleve det føles helt fantastisk frigørende, og det kan følges af en lyst til at græde. Lysten til at græde kan også komme nogle timer efter, nogle dage senere, eller næste gang du ser en film med store følelser.
Det er helt almindeligt og en naturlig del af at komme af med spændinger 😃

Muskler vi bruger er typisk enten strukket, aktiveret eller afslappet.
I yoga stillingerne introduceres en ny tilstand, hvor musklen langsomt strækkes til sit max, blidt holdes aktiveret uden at musklen belastes, og i denne tilstand afslappes. Dette medfører at muskelfibrene strækkes og forlænges naturligt, hvilket resultere i at du efterhånden bliver mere "elastisk" (stærk og smidig på samme tid).
Det kan du efter nogen tid begynde at mærke som at din krop føles mere medgørlig og i stand til at kunne meget mere, og du vil føle dig meget mere vital og i live 😃


Namaste 🙏
Bjarke 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Min yoga praksis

Dagbog fra MMA træningscamp i Thailand, juli 2019